Hurtig levering
 – reducerer nedetid og driftstab hos kunderne

Kender du det? Pludselig opstår der en lækage, en utæthed, og så er gode råd dyre. Eller; det behøver de ikke nødvendigvis være …

Takket være vores sortiment på over 135.000 kvalitetspakninger og -tætninger til forskellige applikationer og industrier plus et stort råvarelager er vi i stand til at levere langt de fleste typer af pakninger og tætninger inden for 24 timer. For dig betyder det, at du hurtigt kan genoptage arbejdet, så nedetid og driftstab reduceres til et minimum.  
 

Moderne faciliteter og stort knowhow

Så kort en leveringstid kræver både knowhow på højt niveau og de rigtige produktionsmæssige ressourcer og processer. Hos Carsten Holm råder vi over 3.200 m2 topmoderne faciliteter i Ringe, og vi er stolte over vores stab af dygtige, erfarne fagfolk. Derudover har vi sørget for, at vores interne arbejdsgange er automatiserede, så der ikke går lang tid fra en ordre er modtaget, til den ekspederes, pakkes og sendes. 

De 135.000 varenumre ligger klar i et lagertårn med et samlet areal på hele 1.700 m2, der er indrettet med 13 fuldautomatiske lagerrobotter. Det er en procesoptimering i alle led, der betyder, at vores kunder kan glæde sig over:  

  • Hurtig levering
  • Høj leveringssikkerhed
  • Minimal likviditetsbinding
  • Meget lav risiko for fejlleverancer 
  • Minimal nedetid og driftstab
     

Mulighed for ekspreslevering

Vi ved også, at i nogle produktioner er selv en leveringstid på kun 24 timer ikke hurtigt nok – derfor har vi sørget for et beredskab, så du i kritiske situationer kan få leveret den manglende reservedel endnu hurtigere. 

Det eneste, du skal gøre, er at ringe til vores vagttelefon på 62 62 52 55. Vagttelefonen er døgnbemandet, også weekender og helligdage. Så snart din ekspresordre er registreret, kører en af vores medarbejdere ud på fabrikken, plukker varen og pakker den. Pakken sendes derefter videre til dig med taxa, så du kan få din produktion i gang igen.

 

Få hjælp af vores tekniske support

Hvis du ikke ved, præcis hvilken tætning, du har brug for, hjælper vores tekniske support gerne med både produktion af helt nye løsninger og med at genskabe originale tætninger, som er udgået.

ØNSKER DU TILBUD?

Udfyld hvilket produkt, materiale, antal du ønsker tilbud på, samt din e-mail eller tlf. - så kontakter vi dig hurtigst muligt.