Nyheder
-fra vores verden...
Udvidelse af teamet i Kvalitetsafdelingen
Vi har travlt – og det betyder, at vi løbende udvider antallet af medarbejdere. Senest er det vores kvalitetsafdeling, der har fået glæde af en ny medarbejder, nemlig Louise Sachse.Louise kommer med masser af erfaring fra efterhånden 30 år med kvalitetssikring, senest fra en lignende stilling hos AlmexA. Hos os er hendes hovedopgave at aflaste de øvrige medarbejdere i afdelingen, primært med at foretage opmålinger, 3D-scanninger, udarbejdelse af tegninger/dokumentation samt udvikling af kvalitetsledelsessystemet.
Derudover er hun meget glad for musik og kan lide så godt som alle genrer. Hun er frivillig på Musikhuset Posten og går til livekoncerter så ofte som muligt. |